Vi bruger så meget tid på det der haster, at vi ikke har tid til det vigtigste

Vi kender alle situationen hvor vi møder en fremmed. Det første spørgsmål er som regel: “Nå, hvad laver du så?” Der ligger en naturlig tryghed i at placere folk i kasser og kender jeg dit job, ja så kender jeg også din identitet! Vores arbejde er identitetsskabende fordi det giver os en forestilling om hvem vi er, hvad vi gør i fremtiden etc.

De fleste mennesker kender til at arbejde over, fordi der er travlt på jobbet i en periode. Pludseligt er der ekstra mange arbejdsopgaver, en deadline der skal overholdes, eller et projekt der kræver meget tid. Mange kan genkende at vi i dag møder travlhed som aldrig før. Vi har alle travlt, og jobbet har måske overtaget styringen og pludseligt har vi ikke tid til andet.

Pernille Rasmussen har 14 års erfaring som psykolog og har afholdt mere end 600 foredrag om stressforebyggelse. Hun har forsket i stress på Bispebjerg Hospital og har udgivet flere bøger bl.a. ‘Når arbejdet tager magten’.

Pernille er en af de få – måske den eneste – der herhjemme arbejder med arbejdsnarkomani. Bogen er en introduktion til hvordan arbejdsafhængighed kan defineres, hvem der rammes af den og hvordan den viser sig. Vigtigst af alt belyser den om årsagerne og konsekvenserne af et liv som arbejdsnarkoman, heraf er stress en af følgerne.

Arbejdsafhængige taler gerne om deres job og hvad de har præsteret. De fortæller sjældent hvad der foregår i deres indre, hvad de føler og tænker og handlingerne er typisk lettere at forholde sig til end følelser. Genkender du lidt af dette vil jeg anbefale dig at læse bogen.

 

 

 

Opret kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 Kommentar

  • SVAR

    Keep up the wonderful piece of work, I read few blog
    posts on this site and I think that your site is very interesting
    and has got circles of great info. https://laceydentist.wordpress.com/